Endnu et år er ved at være gået og inden vi springer ind i 2011, vil vi hos Boyum IT sige tak til alle vores kunder og samarbejdspartnere for et meget spændende og ikke mindst udfordrende år.
Der er sket meget i 2010. Først på året opkøbte vi en norsk SAP Business One partner og stiftede Boyum IT Norway og kom derved et skridt nærmere mod at blive markedsledende i Norden. Vi blev også igen i år hædret af SAP og har modtaget ikke mindre end 4 SAP priser for vores præsentationer. Ligeledes er vi atter i år blevet kåret som Gazelle virksomhed og er med denne fjerde kåring i træk, nu meget tæt på at blive en af de få supergazeller der hvert år kåres*.
Hos Boyum IT er vi rigtig glade og stolte over at flere og flere kunder vælger SAP Business One som deres ERP-platform. Vi har igen i år præsteret en flot vækst i omsætningen og i tilgangen af nye kunder, hvilket også er medvirkende til, at vi netop nu er i færd med at ansætte en account manager mere til teamet. Vi glæder os alle til at komme i gang med det nye år, så vi kan gøre det endnu bedre for vores kunder og gode samarbejdspartnere.
Her til sidst vil vi ønske alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul, godt nytår og tak for samarbejdet i 2010. Vi glæder os til et forsat godt samarbejde i 2011.
Bemærk venligst, at vi holder lukket den 24. -26. dececember og 31. december 2010, men derudover kan du naturligvis altid kontakte os.
Vores telefoner er åbne fra kl. 8-15.00.
Som en lille hjælp har vi lavet en lille vejledning til, hvordan du foretager en lageroptælling i SAP Business One. Klik på linket for at åbne PDF'en.
Lageroptælling i SAP Business One