banner
Kære kunde
Året er ved at være omme og det er tid for udsendelse af årets sidste nyhedsmail her fra Boyum IT.

I dette nummer kan du læse om:

Tilbageblik på 2009

December måned står for døren - en måned der for mange er forbundet med juletravlhed. Vi håber dog, at du får tid til at nyde julemåneden med alle de hyggelige stunder den plejer at føre med sig.

Ser vi tilbage på 2009 har det igen været et år præget af den globale finanskrise.  Ikke desto mindre har Boyum IT formået at opnå et tilfredsstillende resultat, specielt gennem god kundeloyalitet - både på det danske og på det internationale marked.

Et af årets højdepunkter var, da SAP i foråret kårede Boyum IT som Danmarks bedste SAP Business One SME Partner. Denne pris kom kun få måneder efter at vi blev anerkendt som verdens bedste SAP Business One Software Solution Partner 2008, så alle hos Boyum IT var naturligvis meget stolte over denne nye pris, som beviser overfor SAP markedet, at vi har de nødvendige kompetencer for at tilbyde vores kunder nogle fantastiske løsninger, på såvel det danske marked, som på internationalt plan.

Værd at nævne her, er også at vi for tredje år i træk er blevet kåret som IT Gazellevirksomhed. Kun 3700 virksomheder har siden begyndelsen i 1995 formået at blive udnævnt mere end én gang.

Særligt stolte er vi også over have trodset finanskrisen og opnået den højeste kreditværdighed efter Soliditets kreditvurderingsskala AAA®, som kun gives til virksomheder med en meget solid økonomi og særdeles god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.

Vi ser frem til et år 2010 med mange spændende udfordringer.
                            
Til toppen

 
 

Nyt supportkoncept
Den 1.januar 2010 introducerer Boyum IT et nyt supportkoncept. Det betyder, at man for en fast månedlig ydelse kan ringe til vores supportfunktion uden yderligere omkostninger.

SUPPORTKONCEPTET OMFATTER FØLGENDE:

  • Telefonisk support til generel brug af SAP Business One
  • Patch opdatering i de tilfælde hvor SAP finder det nødvendigt
  • Opgradering af add-on, hvor det er nødvendigt (B1UP, B1 Planner, B1 Elvis, B1 COOL)
  • Indrapportering af systemfejl til SAP
  • Al dialog med SAP i forbindelse med systemfejl
  • Adgang til portal med +200 timers e-learning (engelsk + dansk tale)
  • Gratis kursus for nye medarbejdere – generel intro til SAP Business One (5 timers introduktion til SAP Business One afholdes i Århus en gang pr. måned).
Læs mere om baggrunden for det nye koncept her.

Til toppen

 

Årsafslutning i SAP Business One
Når året går på hæld får vi traditionelt mange opkald vedrørende årsafslutning i SAP Business One. Som en lille hjælp kan du nu finde en beskrivelse af hvordan årsafslutningen foretages og hvordan nyt regnskabsår oprettes her.

Til toppen

 

Nyt rapporteringssystem i SAP Business One

Crystal Reports er verdens mest udbredte rapporteringssystem – og nu er det tilgængeligt for alle SAP Business One kunder, gratis. SAP har købt Business Objects der står bag Crystal Reports, og det betyder at alle standard rapporter løbende vil blive udskiftet til det nye format. Ovenpå Crystal Report er der masser af muligheder for yderligere databearbejdning, rapportering og visuel præsentation.

Boyum IT har indgået aftale med SAP Business Objects omkring distribution af disse produkter på følgende markeder: Danmark, Norge, Sverige og Finland. I løbet af 2010 vil du i nyhedsbreve blive introduceret til mulighederne for Business Intelligence med produkterne fra SAP Business Objects.

Til toppen
 

Nye Priser på SAP Business One licenser
Følgende licenspriser er meldt ud fra SAP Danmark som gældende for 2010:

  • Professionel licens – kr. 18.750,- (2.500 €)
  • CRM licens – kr. 9.375,- (1.250 €)
  • Finans licens -  kr. 7.500,- (1.000 €)
  • Logistik licens – kr. 7.500,- (1.000 €)
  • SQL Database – kr. 975,- (130 €)
Maintenance er uændret; årligt 17% af samlet licensværdi.

Til toppen

Kampagnepris på licenser frem til jul 2009

Har du behov for yderligere licenser til SAP Business One, eller ved du, at du får behov indenfor kort tid, så er det nu du skal slå til.

Boyum IT har som følge af vores gode relationer til SAP Danmark fået tildelt følgende licenser, som kan sælges med rabat:

  • 2 professionelle licenser
  • 3 CRM licenser
  • 5 finansielle licenser
  • 2 logistik licenser

Disse licenser sælges med 25% rabat frem til jul 2009 – eller så længe lager haves!

Maintenance beregnes med udgangspunkt i normalprisen.

Ring til Kent Sølvsten og reserver dine licenser, 87 329 012.

Til toppen

 

Glædelig jul og godt nytår


Her til sidst vil vi ønske alle vore kunder og forretningsforbindelser en rigtig glædelig jul, godt nytår og tak for samarbejdet i 2009. Vi glæder os til et forsat godt samarbejde i 2010.


Bemærk venligst: Vi holder lukket den 24.-27. december og 31. december 2009, men derudover kan du naturligvis altid kontakte os.


Med venlig hilsen

Boyum IT

Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har tilmeldt dig via vores website. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyheder fra Boyum IT via e-mail, kan du afmelde dig her . Du kan også redigere din tilmelding